Nu er der sikkert en del, der har set byggeriet omkring Vrold / Skanderborg – og nu endelig også arbejdet ved Hørning – og draget den naturlige konklusion:  ”De stopper ikke med støjskærmen, før de når Aarhus.”

Det håber vi inderligt, viser sig at være rigtigt denne gang. Men sådan har det langt fra altid set ud.

Hvordan det startede

For en del år siden gik jeg – sammen med en række andre Hørning-folk – ind i det, vi dengang definerede som “Støjværnsgruppen”.

Formålet var at skabe opmærksomhed omkring problemstillingen:
Støj fra motorvejen, og et klart krav om, at støjdæmpning skulle tænkes ind i projektet omkring udvidelsen af motorvejen rundt om Skanderborg.

Dengang pegede vi bl.a. på:

• Støj er sundhedsskadelig.
• Der var slet ikke tænkt støjdæmpning ind i projektfasen– det var ganske enkelt ikke med i planerne.
• Motorvejen blev udvidet uden en egentlig VVM-undersøgelse, bl.a. fordi man mente, man kunne nøjes med at udvide “indad” på sporet. Derfor blev støj heller ikke tænkt ordentligt med.
• Hastigheden blev sat op fra 110 til 130 km/t omkring Skanderborg – uden at tage hensyn til den øgede støjpåvirkning.
• Trafikmængden – og dermed støjen – er steget markant over de sidste par årtier, og forventes fortsat at stige.
  

Forskningen på området er tydelig: Støj er et alvorligt sundhedsproblem.I resten af Europa har man længe haft store støjskærme, og flere steder sætter man hastigheden ned i aften- og nattetimerne forbi beboede områder.

Modellen med i første omgang helt at ”glemme” støjskærmen omkring Skanderborg og Hørning virkede på os ret kynisk – og det indtryk var ikke blevet mindre med årene.

Det lokale arbejde og den politiske proces

Vi har gennem årene haft møder med både lokale politikere og embedsfolk, bl.a. Jørgen Gaarde og Claus Leich, og der blev også sendt breve fra kommunen til trafikministeren om problemstillingen.

Vejdirektoratet udarbejdede efterfølgende en anbefaling, der klart fremhævede, at der skulle støjværn op omkring Hørning. Af alle de høringssvar, der kom fra borgerne, var langt de fleste netop fra borgere og grundejerforeninger i Hørning. Det er ikke så mærkeligt, når man ser på støjkortene. Hørning er et af de hårdest ramte områder i hele kommunen.

Vi har aldrig lagt skjul på, at støjafskærmningen skulle gælde langs hele E45.

Samtidig kunne man som borger undre sig over, at der pludselig blev opført støjværn omkring Vrold – mens Hørning, som er langt mere belastet af støj og har flere direkte berørte borgere, måtte se til fra sidelinjen.

Derfor stillede vi en række spørgsmål om:

• Sammenfaldet mellem støjskærmen ved Vrold og lokalplan 1138(ny udstykning ved Korsvejen), hvor gennemførelse krævede støjafskærmning.
• Hvem der havde prioriteret, at Hørning – det mest belastede område – skulle vente, når der nu varmidler til et støjværn.
• Hvilken dialog, der havde været mellem bygherre, kommune og Vejdirektoratet.
• Hvilke politikere, hvis nogen, der havde været involveret i prioriteringen.
  
  

For at få svar bad vi om aktindsigthos både Vejdirektoratet og kommunen. Det mindste, man kan forlange, er gennemsigtighed i, hvordan sådanne beslutninger træffes.

Fra “måske engang” til konkret tidsplan

Dengang lød meldingen fra Vejdirektoratet, at vi – hvis alt gik vel– kunne forvente en støjskærm ved Hørning på et tidspunkt i 2026/2027 – måske lidt før.

Det var – med det støjniveau, vi lever med – svært at betragte som andet end utilstrækkeligt. Vi argumenterede for, at:

• Kommunen og lokale politikere skulle presse langt hårdere på.
  
• Der skulle findes midler til at få støjskærmen fremrykket.
• Der skulle arbejdes for støjafskærmning langs hele E45– ikke bare enkelte strækninger, der tilfældigvis passede ind i andre projekter.

Hvor står vi nu?

Nu er situationen heldigvis en anden:

• Arbejdet med støjværnet ved Hørning er i gang.
• Vi har en konkret tidsramme: Støjværnet forventes færdigt inden udgangen af 2026.
• Der er dermed udsigt til en mærkbar forbedring for de mange borgere, der i årevis har været plaget af støj fra E45.

Det er et vigtigt fremskridt – og resultatet af mange års vedholdende pres fra borgere, grundejerforeninger og lokale ildsjæle.

Men vi skal samtidig huske:

• Støjværnet skal helt i mål– både i kvalitet og udstrækning.
• Løsningen må ikke ende som et “minimumsprojekt”, hvor man kun lige gør det nødvendige.
• Der er fortsat behov for at tænke hastighedsregulering og øvrige støjreducerende tiltag ind – især i aften- og nattetimerne.

Hvad nu?

At støjværnet nu bygges, ændrer ikke på, at forløbet har været alt for langt og unødvendigt kringlet. Det bør give anledning til eftertanke:

• Hvordan sikrer vi, at støj og sundhedtænkes ind fra starten i kommende vejprojekter?
• Hvordan sikrer vi bedre borgerinddragelseog reel vægtning af høringssvarene?
• Og hvordan undgår vi, at økonomiske og planmæssige hensyn til fx nye udstykninger vejer tungere end folkesundhed i eksisterende boligområder?
  
  

For Hørning betyder det dog først og fremmest, at vi – efter mange år med uacceptabelt høje støjniveauer – endelig kan se frem til en mere tålelig hverdag.

Vi er ikke i mål, før støjskærmen står færdig, og støjen rent faktisk er reduceret i praksis. Men vi er et helt andet sted i dag, end da denne tekst blev skrevet første gang – og det skal både vi borgere og de politikere, der har hjulpet sagen videre, have lov at glæde sig over.

Samtidig skal vi holde fast i det sidste, vigtige budskab:

Der skal fortsat arbejdes på ALLE fronter, så støjskærmen bliver så effektiv som muligt – og så der på sigt kommer ordentlig støjafskærmning langs hele E45.