Indrømmet, jeg har spillet en del computerspil i mine yngre dage. En af favoritterne var SimCity. For dem der ikke kender spillet - så simulerer spillet det at bygge, udvikle og drive en by.

Simulationen er ret ligetil, og logisk opbygget – ”sørg for at indbyggerne er tilfredse, så er der fremgang for byen”. Algoritmerne i simulationen er ret enkle – når byen vokser og der kommer folk til så opstår der krav om basale ydelser, infrastruktur, uddannelse m.m.

Nu er virkeligheden ikke helt så simpel, eller er den?

Det kan jo undre at man for få år siden fyrede dagplejere over en kam, og nu kort tid efter står og mangler pasningsmuligheder – specielt i Galten området? Dertil kommer at man fra regeringens side gør alt for at gøre det svært for private dagtilbud at etablere sig.

Når man massivt udstykker nye byggegrunde og der flytter unge mennesker ind, kan det så undre at der kommer børn til? Unge børnefamilier der stiller krav om pasningsmuligheder og om skole- og fritidsaktiviteter?  

Haltider til sport og fritidsaktiviteter er ligeledes mange steder en mangelvare – med mindre ungerne altså hopper på jernhesten og drøner til Fælleden  (eller far og mor accepterer at de skipper almindelig sengetid og går til sport efter kl. 20). Skulle man have lyst til at gå til svømning så skal man de fleste steder i kommunen ligeledes kigge langt efter mulighederne, og bevæge sig til Skanderborg.

Eller hvad når borgerne når en alder hvor børnene er flyttet hjemmefra og huset er blevet for stort?  Her bør kommunen være fremsynet og gennem passende lokalplaner gøre det muligt for borgerne at blive i nærområdet – selv i en høj alder.

Der skal bedre planlægning til i fremtiden.