En hverdag i balance

Jeg har været engageret i politik siden folkeskoletiden, hvor jeg i 9. klasse deltog i et arrangement for Konservativ Ungdom i Aabenraa.

Det blev sidenhen til formandsposten i KU Aabenraa, og senere også Amtsformand for Konservative Gymnasiaster. 

Det er ved at være et stykke tid siden nu (de grå hår taler sit tydelige sprog) og i dag sidder jeg i bestyrelsen for Det Konservative Folkeparti i Skanderborg Kommune - og stiller igen op til Kommunalvalget.

Jeg bor med min familie i Hørning, hvor jeg og min familie er aktive i fritids- og foreningslivet.

Jeg startede for nu snart en del år siden Natteravnene i Hørning, hvor jeg den dag idag stadig sidder som formand. Har været med til at etablere foreninger i andre byer.

Ligeledes er jeg formand og instruktør i Skanderborg Karate Akademi hvor jeg, og andre ildsjæle, bruger meget af vores fritid.

Jeg har arbejdet i IT branchen i mange år, hvor jeg har været vidt omkring i min tid i Mærsk Data, IBM og nu Kyndryl. Jeg har arbejdet med IT for mange af de største danske virksomheder og har rejst (og rejser) en del i Norden, UK og Indien.

Dertil komme at jeg er blevet betroet en del tillidserhverv, og for tiden sidder jeg i bestyrelserne; 

Skanderborg Karate Akademi / Hørning Karate - formand

Natteravnene i Hørning - formand

JKS Denmark - bestyrelsesmedlem

Det konservative Folkeparti i Skanderborg - bestyrelsesmedlem

Hørning Idrætsforening - bestyrelsesmedlem

og,

Fra Januar 2022 sidder jeg i Skanderborg Byråd.

Jeg hører meget gerne fra dig hvis du har nogle emner du enten gerne vil have berørt, eller vil vide noget mere om.

SDE

For mig handler politik om frihed, og i sin tid hvor jeg blev politisk aktiv havde vi et slogan der lød "Frihed under ansvar". I dag har vi et slogan der hedder "En hverdag i balance".  De to slogans beskriver meget godt hvad jeg står for helt grundlæggende.

Borgerens ret til frit at vælge hvad der skal ske med livet og pengene er for mig en helt grundlæggende rettighed.  Det kan være sig retten til at vælge sit fremtidige  uddannelsessted, retten til at vælge folkeskole eller privatskole eller retten til at vælge et friplejehjem frem for et offentligt plejehjem. Det kan også være retten til selv at bestemme hvad der bliver sat på menuen.  Kernen er at denne frihed ofte bliver forsøgt, eller allerede bliver begrænset, af partier på den anden fløj - som meget gerne vil have lov til at vælge for dig og mig hvordan vi skal leve. 

Der skal være balance i tingene, det være sig om det er kommunens budgetter eller om vi taler om klima og miljø.

Balance er når udgifter og indtægter balancerer - når man sætter tæring efter næring. Vores kommune høre til en af de dyreste kommuner at drive - når vi sammenligner os med andre kommuner. Kommunale budgetter er i virkeligheden ikke meget anderledes end dit og mit private budget - med den undtagelse at den indtægt kommunen har er skat.

Bruges der for mange penge så skal standard svaret ikke være at sætte skatten op, men se på hvor der bruges for mange penge, og vurdere hvor pengene kan række længere.  Det kan ske ved at se på om man kan ændre lidt på "varerne" eller på leverandøren - det gør du og jeg såmænd også derhjemme, det gør alle virksomheder - og det samme bør vi gøre som kommune. 

Det er også for mig balance når der er idrætsfaciliteter, plejehjemspladser, børnepasningsmuligheder i mit nærområde - som modsvarer befolkningen. Gerne en palette af muligheder der giver borgeren frihed til at vælge det der passer til ham/hende og dennes familie. 

Et af de områder der skal bruges kræfter på fremover er  klimaområdet. Her er der desværre ikke tale om balance længere - tvært imod - her taler vi om decidedet u-balance. Sagen er for vigtig til at slå politisk mønt på, og bør være en fælles indsats - der findes ikke det parti der i dag ikke har en klimapolitik, og helt overordnet tror jeg de fleste er enige om at der skal ske noget på den front. Konservative Folkpartik var iøvrigtet af de partier der i sin tid var først ude med en miljø/klimapolitik.

Vi kommer som samfund ikke uden om at der skal gøres noget for klimaet, selv de mest hårdnakkede klimaskeptikere har måtte bøje sig for fakta - og de fleste i min generation kan med selvsyn konstatere forandringerne. 

Som kommune skal vi vise vejen til et bæredygtigt samfund, og træffe de beslutninger der skal til for at vi som kommune, og nation, kommer i mål med vores klimamål. Vi har som verdensborgere stadig mulighed for at afværge de mest dystre klimaforudsigelser - men vinduet for at handle bliver mindre og mindre.

Det kommer til at kræve noget af os alle at genoprette denne balance, men det skal ikke ske ved tvang - jeg nærer stor tiltro til borgernes fornuft når det drejer sig om at vælge den mest klimavenlige vej - her kan vi som kommune hjælpe med information og undervisning til borgene, og sikre at kommunenens institutioner lever op til vores klimamål.